
Bæredygtig emballage
I BeGoodies har vi et dybfølt ønske om at reducere vores miljømæssige belastning mest muligt. Faktisk er vores ambition større end blot at reducere vores miljøbelastning – vi ønsker at gøre verden til et bedre sted og bidrage til en mere bæredygtig verden.
- Vi anvender primært komposterbar emballage, som ikke indeholder skadelig coating og kemi.
- Vi genanvender så meget emballage som muligt
- Vores tryk er Svanemærket, altså uden skadelige kemikalier
- Vi bruger udelukkende FSC mærket papir, som er garant for ansvarlig skovdrift.
- Vi anvender primært komposterbar fragtemballage, som ikke indeholder skadelig coating og kemi.
Vi betaler klimabidrag, for alle de pakker vi sender. Klimabidraget går ubeskåret til Den Danske Naturfond og Klimaskovfonden, der arbejder for og med projekter, der bl.a. har til formål at reducere mængden af CO2 i Danmark og dermed understøtte Danmarks klimamål.
Og så er nødderne i vores nøddeposer selvfølgelig økologiske.
Men vi har endnu ikke fundet et godt alternativ til de poser, vi pakker vores nødder i.
Der foregår ekstremt meget Greenwashing i Danmark. Det ønsker vi ikke at bidrage til, og derfor spiller vi med åbne kort ift. vores poser.
Der fines en urskov af udbydere af poser, der sælges som bionedbrydelig plast, gulligt-klare poser fremstillet af fx majs eller sukker eller komposterbar cellofan. Faktum er, at det kræver forholdsvis mange ressourcer at fremstille det, og at det danske affaldssystem ikke har komposteringsanlæg. Derfor kan vi ikke direkte drage fordel af bionedbrydeligheden.
Fordi vores nødder er friske, indeholder de en mængde olier, som mange typer bionedbrydelig plast ikke kan holde inde. Vi har endnu ikke fundet et alternativ til plast, der kan beskytte nødderne, sikre holdbarhed og fravær af bakterier i samme grad som plastik kan.
Vi følger udviklingen og hører meget gerne fra dig, hvis du kender til et produkt, der kan sikre vores nødder som plast, men som er et mere bæredygtigt produkt.
Hvis man ser på processen fra jord til forbruger for en fødevare, så kommer gennemsnitligt ca. 80 % af CO2-belastningen fra selve fødevarefremstillingen, ca. 15 % fra transport og distribution og ca. 5 % fra emballagen. De 5% vil vi gerne minimere. Indtil vi finder en bedre løsning, må vi appellere til dig, der køber vores nøddeposer om, at du gør det nemt for dine modtagere af nøddeposerne at affaldssortere.
Og så har vi faktisk en ting mere. Vores nødder hentes i fjerne egne af verden, og de bliver transporteret langt. Vi vælger leverandører, der tilstræber grøn shipping, og som har fokus på ordentlige vilkår for de bønder, der dyrker og høster.
Vi tror på, at vores bæredygtige merchandise og vores bæredygtige mødeforplejning, i det små, bidrager til en sundere omgang med snacks og med ressourcer.
Sidst men ikke mindst, er det vores håb, at vi med BeGood Meeting Collective kan skabe en community, hvor vi kan inspirere hinanden med gode bæredygtigheds erfaringer og historier, og dermed bidrage til en mere bæredygtig mødebranche.
Vi håber du har lyst til at være en del af fællesskabet.

